Polypper i næsen hos børn og voksne
Undersøgelse af polypper i næsen på ALBA Privathospital
Polypper i næsen sidder bagtil i næsehulen og kan især hos børn blive så hævet, at det lukker af for vejrtrækningen. Det giver nedsat trivsel, tilstoppet næse og vejrtrækningsbesvær. Tilstanden ses ofte sammen med forstørrede mandler, der kan give nogle af de samme symptomer som polypper i næsehulen.
På Alba Privathospital har vores øre-næse-halslæger ekspertisen i at undersøge for næsepolypper. I forbindelse med dit besøg hos os foretager speciallægen en øre- næse- halsundersøgelse, herunder en kikkertundersøgelse af næse og bihuler, mund, svælg og strube.
Bestil tid allerede i dag til en konsultation hos en af vores speciallæger i øre-næse-halssygdomme og få en uforpligtende snak om dine muligheder.
Hvad er polypper i næsen?
Polypper i næsesvælget er lymfevæv, som sidder over den bløde gane bagtil i næsehulen. Polypperne indeholder mange hvide blodlegemer, ligesom der findes mange hvide blodlegemer i mandlerne, tungeroden og slimhinden i tarmen.
Lymfevævet er en del af immunforsvaret, der bekæmper snavs, bakterier og virus, som kommer ind i munden og gennem næsen. Fjernes polypperne i næsen har det ingen betydning for immunforsvarets funktion. Tværtimod bliver de fleste mennesker mindre syge, når der har været betydelige gener før en evt. operation. Behandlingen reducerer bl.a. risikoen for tilbagevendende mellemørebetændelser, som ofte ses, når man har næsepolypper.
Hvorfor får man næsepolypper?
Hos børn bliver polypvævet hævet på grund af mange forkølelser. Ved gentagne forkølelser bliver næsepolypperne kronisk forstørret. Det skyldes, at polypvævet er en del af immunforsvaret mod virus og bakterier og bliver mere aktivt med de mange forkølelser.
Hvad er symptomerne på næsepolypper?
Næsepolypper kan give forskellige symptomer. Hos børn kan næsepolypper hæve så meget op, at polypvævet lukker af bagtil i næsehulen. Det kan bl.a. påvirke funktionen af det Eustachiske rør, som er en lille kanal mellem næsesvælget og mellemøret. Aflukkes kanalen, opstår der hurtigt undertryk i mellemøret (“propper i ørene”) og i løbet af få dage kommer der væske i mellemøret med risiko for akut mellemørebetændelse.
Nogle af symptomerne på næsepolypper er:
- besværet vejrtrækning gennem næsen (vejrtrækningen sker i stedet gennem munden)
- barnet lyder konstant forkølet og er hele tiden snottet
- besværet søvn og dårlig søvnkvalitet
- konstant træthed og indlæringsvanskeligheder i skolen
- hyppige mellemørebetændelser
Hvordan stiller øre-næse-halslægen diagnosen?
Diagnosen stilles ved en øre- næse- halsundersøgelse, hvor speciallægen undersøger næse, bihuler, mund, svælg og strube ved hjælp af tungespatel, lygte og en lille kikkert. Ved kikkertundersøgelsen kan speciallægen se polypvævet bagtil i næsehulen.
Hvordan behandles næsepolypper?
Når næsepolypper giver symptomer, er det bedst at fjerne polypperne ved en lille operation, der foregår i fuld bedøvelse. Operationen tager ca. 15 minutter. Er der også hævede mandler, kan de også fjernes i samme behandling.
Du kan læse mere om operationen her.
Øre-næse-halslægen kan hjælpe med:
På Alba Privathospital tilbyder vi aktuelt ikke operation for næsepolypper.
Behandlingen af næsepolypper begynder altid med en samtale hos en af vores øre-næse-halsspecialister. I forbindelse med konsultationen hos os, lægger vi sammen en grundig plan for din behandling.
Efter konsultationen hos en af vores speciallæger i øre-, næse-, halslidelser vil du have fået
- stillet en diagnose
- foretaget en øre- næse- halsundersøgelse, herunder en kikkertundersøgelse af næse og bihuler, mund, svælg og strube
- have talt om evt. behandling
- evt. have aftalt opfølgende kontrol hos øre-næse-halslægen
På Alba Privathospital har vores speciallæger ekspertisen i øre-næse-halslidelser og behandling, så du kan være helt tryg ved den faglige anbefaling og behandling, vi giver dig.
Samme speciallæge under hele forløbet, ingen ventetider, og du behøver ikke en henvisning fra din læge
Samme speciallæge under hele forløbet: Udredning, behandling og opfølgning foregår hos den samme speciallæge. Vi sørger for, at du er i gode hænder gennem hele dit forløb hos os.
Reserver tid allerede i dag til en uforpligtende konsultation.
Tidsbestilling
Du kan nu bestille tid til konsultation online, når det passer dig.
Spørgsmål & Svar
Er polypper i næsen farlige?
Polypper i næsen er typisk godartede, men de kan forårsage symptomer som nedsat lugtesans, besværet vejrtrækning, og en konstant løbende næse. Behandlingen af næsepolypper starter ofte med medicinering, herunder binyrebarkhormon. Hvis denne behandling ikke er effektiv, kan det blive nødvendigt at overveje kirurgisk fjernelse.
Kan polypper i næsen forsvinde af sig selv?
Polypper i næsen forsvinder sjældent af sig selv. De kræver oftest behandling, enten med medicin såsom binyrebarkhormon eller via kirurgiske indgreb, for at reducere eller eliminere dem. Det er vigtigt at få en lægelig vurdering, da ubehandlede polypper kan føre til yderligere komplikationer.
Hvad er næsepolypper?
Næsepolypper er udposninger i slimhinden i næsen. Man antager, at årsagen er vedvarende betændelse eller irritation af slimhinden.
Hvordan føles polypper i næsen?
Mindre næsepolypper kan typisk forårsage en konstant løbende næse, hvor det føles som om snot ikke kan pudses væk. Større polypper kan derimod lede til vejrtrækningsproblemer og i mere alvorlige tilfælde blokere for luftstrømmen gennem næsen. Næsepolypper resulterer ofte i en nedsat lugtesans, hvilket også kan påvirke smagen af mad og drikke.
Hvad er årsagen til næsepolypper?
Årsagen til polyppernes opståen vides ikke, men det antages, at der er en vis forbindelse med kosten. Det er og en antagelse hvorfor det ikke er muligt at give forebyggende råd om kost og ernæring Desuden kan polypper i sjældne tilfælde være arvelige.
Hvordan ved man om man har polypper i næsen?
Hvordan diagnosticeres det? En øre-næse-hals-læge kan stille diagnosen ved at bruge en næsekikkert til at undersøge næsen. Ved denne undersøgelse vil polypperne fremstå som gråblege, glinsende udposninger i næsehulen. Der kan være flere polypper, og de optræder ofte i begge næsebor.
Priser for Øre-næse-hals ydelser
Konsultationer
Undersøgelser
Allergi
Ører, hørelse & balance
Næse & bihuler
(Fleksibel laryngoskopi) (tillæg til konsultationstakst)
Bedøvelse: lokal
(inkluderer undersøgelse, bedøvelse og ætsning) (tillæg til konsultationstakst)
Hals & strube/stemmebånd
(Fleksibel laryngoskopi) (tillæg til konsultationstakst)
Bedøvelse: lokal
(tillæg til konsultationstakst)
(tillæg til konsultationstakst)
Synkefunktion
(Fleksibel laryngoskopi) (tillæg til konsultationstakst)
Bedøvelse: lokal
Mindre indgreb - Mund
Bedøvelse: lokal
Operationer - Hals, svælg & strube
Bedøvelse: Fuld
Analyser
Alle priser er vejledende og kan variere alt afhængigt af dine ønsker for behandlingen, valg af materiale og behandlingens kompleksitet. Den endelige pris besluttes af den speciallæge, sygeplejerske eller anden behandler, som forestår din forundersøgelse.
