Guldimplantation mod kroniske rygsmerter

Rygsmerter og problemer med ryg og lænd er nogle af de mest almindelige smerteklager hos voksne. Nogle døjer kun periodevist med rygproblemer, mens andre er plaget af daglige smerter året rundt. Det kan vanskeliggøre almindelige gøremål, fysisk aktivitet samt deltagelse i sociale arrangementer og påvirke livskvaliteten i negativ retning.

På Alba Privathospital har vores læger ekspertisen i behandling af kroniske og tilbagevendende rygsmerter med guldimplantation. Behandlingen har gavnlig virkning hos hovedparten af vores patienter. Heraf bliver mange væsentligt smertelindret eller helt smertefri.

Guldimplantation mod smerter er til dig, som har:

  • kroniske rygsmerter
  • rygproblemer efter tidligere diskusprolaps
  • slidgigt i ryggen
  • daglige eller hyppigt tilbagevendende smerter i lænd og ryg
  • iskiassmerter
  • rygsmerter efter en gammel rygskade
  • smerter efter tidligere rygoperation

Hvad er guldimplantation?

Guldimplantation er en behandlingsform med dokumenteret, langtidsvirkende effekt på kroniske og tilbagevendende smerter hos mennesker. Det kan for eksempel være rygsmerter efter diskusprolaps eller som følge af slidgigt og artrose.

Metoden anvendes desuden på flere dyrehospitaler til behandling af ledsmerter hos dyr med god effekt.

Hvordan foregår en guldimplantation?

Inden behandlingen foretager lægen en grundig undersøgelse af din ryg med henblik på at finde de ømme punkter i ryggen, hvor guldet skal lægges ind. Derefter bedøves punkterne i ryggen. Når bedøvelsen virker, kan guldet lægges ind omkring de ømme led i ryggen via tynde kanyler. Behandlingen tager ca. 45 minutter fra start til slut.

Umiddelbart efter behandlingen

Efter guldimplantationen har du mulighed for at tage hjem igen. Der er nemlig hverken behov for indlæggelse eller overnatning. Vi anbefaler, at du har en pårørende med, som kan køre dig hjem efter din behandling.

Billedet nedenfor viser en patient umiddelbart efter en guldimplantation for lændesmerter. Bemærk, at man kun kan se indstiksstederne i huden, hvor guldet er lagt ind. Guldimplantation er med andre ord en meget skånsom behandling.

Hvad er fordelene ved en guldimplantation?

  • Smerterne forsvinder helt eller delvist hos de fleste.
  • Én enkelt behandling med guld er som regel nok for at opnå markant smertelindring.
  • Behandlingen har i reglen langvarig virkning. Gennem tiden har vi fået tilbagemeldinger fra mange af vores patienter, at de stadig er smertefri mere end 10 år efter deres behandling.
  • Vi har aldrig observeret bivirkninger til behandlingen.
  • Behandlingen foretages i lokalbedøvelse og man kan derfor tage hjem allerede umiddelbart efter behandlingen.
  • Der er ikke behov for genoptræning efter behandlingen.
  • Behandlingen kan foretages uanset alder, hjerte- eller lungesygdom.

Er guldimplantation altid det rette valg?

Har du daglige eller hyppige problemer med ryggen, så vil en behandling med guldimplantation i langt de fleste tilfælde være en ideel behandling til dig.

Klinikkens erfaringer med guldimplantation siden 1996 viser, at behandlingen har god effekt hos langt hovedparten af vores patienter. Heraf oplever en stor del af vores patienter enten blivende eller langvarig smertelindrende effekt.

Lægen kan hjælpe med:

Behandlingen af kroniske rygsmerter begynder altid med en samtale hos en af vores læger. I forbindelse med din konsultation gennemgår lægen dine røntgenfotos og foretager en samlet vurdering af, om behandlingen kan gavne dig. 

På Alba Privathospital har vi ekspertisen i behandling af kroniske smerter, så du kan være helt tryg ved den faglige anbefaling og behandling, vi giver dig.