Behandling med guldimplantation

Veldokumenteret effekt – Færre smerter, større bevægelsesfrihed og øget livskvalitet

Tilbydes her: Århus

22+

års erfaring

10+

Erfarne læger

4,9

stjerner fra anmeldelser

Effektiv behandling af kroniske smerter

Ømme led? Ondt i ryggen? Smerter i knæet? Hos ALBA Privathospital tilbyder vi som nogle af de eneste i Danmark behandling med guldimplantation – en nænsom og veldokumenteret metode, der kan hjælpe patienter med kroniske smerter til at genvinde livskvaliteten. Guldimplantation kan også udskyde behovet for operation – og i visse tilfælde helt erstatte behovet for operation. 

Vedvarende smerter kan være både frustrerende og hæmmende. Men guldimplantation kan i langt de fleste tilfælde give en markant lindring – uanset smerternes placering og varighed. 

Hvordan virker guldimplantation?

Guldimplantation fungerer ved, at vi placerer ultra-små, sterile guldstykker af 24 karat omkring området, der er påvirket af smerte – eksempelvis et led eller en ryghvirvel. Guldet, der har antiinflammatorisk effekt, forbliver indlejret i vævet resten af livet, og hjælper på den måde til langvarig smertelindring. Det er dokumenteret både i undersøgelser på mennesker, og på dyr.

Hvilke typer af smerter kan behandles?

I princippet kan alle led behandles med guldimplantation, ligesom metoden kan anvendes til at behandle adskillige smertetilstande forskellige steder i kroppen. Det gælder blandt andet: 

  • Rygsmerter (f.eks. slidgigt, diskusprolaps, spinalstenose eller modic forandringer)
  • Knæsmerter (f.eks. slidgigt, meniskskader og smerter efter knæoperationer)
  • Hoftesmerter (f.eks.  slidgigt, senfølger efter hoftebrud eller smerter efter hofteoperationer)
  • Nakkesmerter (f.eks. piskesmæld, slidgigt eller diskusprolaps)
  • Skuldersmerter (f.eks. slidgigt, leddegigt eller senfølger efter knoglebrud)
  • Slidgigt (f.eks. i knæ, hofter, ryg og nakke)
  • Kroniske smerter i skuldre og lænd

Hvordan foregår behandlingen?

Først undersøger vi det smerteplagede område grundigt, og ved hjælp af røntgenbilleder eller scanninger lokaliserer vi præcist, hvor de små guldstykker skal placeres. Herefter bliver guldstykkerne lagt ind ved hjælp af ganske tynde kanyler i lokalbedøvelse. Selve behandlingen tager ca. én time, og foregår ambulant, så du kan tage hjem bagefter – helt uden behov for hverken genoptræning eller sygemelding. Sammenlignet med f.eks. en hofte- eller knæoperation, er guldimplantation altså en særdeles nænsom og overskuelig procedure, da der efter disse større operationer i reglen er behov for måneders genoptræning. Det er der slet ikke behov for efter en guldimplantation.

Hurtigt og effektivt

For mange patienter er én enkelt behandling per led nok til at opnå langvarig smertelindring, men udover den smertelindrende effekt, er guldimplantation også et oplagt alternativ til operation. 

Behandlingen kan nemlig ofte udskyde – eller helt erstatte – behovet for eksempelvis hofte- eller knæoperation og kan derfor med fordel overvejes som førstevalg, inden man beslutter sig for større ortopædkirurgiske indgreb. 

Metoden er også særligt velegnet til andre patienter, der ønsker at undgå operation, eller som ikke kan tilbydes operation på grund af alder eller helbredstilstand, ligesom guldimplantation kan være relevant for patienter med rygsmerter som følge af f.eks. diskusprolaps eller slitage. Enten fordi operation ikke er mulig grundet prolapsens placering, eller fordi der er opstået smertefuldt arvæv efter en tidligere operation, eventuelt ledsaget af iskiassmerter. 

Fordele ved guldimplantation

  • Effektiv smertelindring
  • Dokumenteret effekt (ca. 75-80% af patienterne oplever langvarig smertelindring)
  • Ambulant behandling under lokalbedøvelse
  • Ingen bivirkninger
  • Ingen risiko for komplikationer
  • Kræver ikke indlæggelse, genoptræning eller sygemelding
  • Kan udskyde eller erstatte behovet for kirurgiske indgreb 
  • Kan mindske behovet for smertestillende medicin
  • Forbedret bevægelighed og livskvalitet 
  • Én behandling per led er i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt

    Dokumenteret effekt

    Effekten af guldimplantation er underbygget af flere videnskabelige studier, herunder et studie fra 2011. der viste en positiv effekt hos patienter med kroniske nakkesmerter forårsaget af slidgigt. Et nyere studie fra Aalborg Universitetshospital har desuden dokumenteret gode resultater hos patienter med slidgigt i knæet.

    Hvilket resultat kan du forvente efter behandlingen?

    Størstedelen af de patienter, der får foretaget guldimplantation, oplever en tydelig smertelindring – og mange bliver helt smertefri. For nogle viser effekten sig hurtigt, mens det hos andre sker gradvist i løbet af de første 2-3 måneder, efter at guldet er blevet placeret – og effekten er som nævnt langvarig.

    Historien bag

    Behandlingen tog form i 1970’erne, hvor amerikanske dyrlæger begyndte at anvende guldimplantater til at lindre ledsmerter hos dyr, og metoden vakte opsigt – også uden for dyrlægeverdenen.

    En dansk læge blev nysgerrig, da han læste om de gode resultater, og besluttede sig for at specialisere sig i teknikken. Kort efter behandlede han sin første patient – en 48-årig mand med slidgigt i knæet – og opnåede bemærkelsesværdige resultater. Dét blev startskuddet til at anvende guldimplantation som smertelindrende behandling herhjemme. 

    Hvorfor overveje guldimplantation på ALBA Privathospital?

    Vores specialister har mange års ekspertise i at benytte guldimplantation som smertebehandling, og vi udfører alle behandlinger med højeste fokus på kvalitet, sikkerhed og tryghed for patienten.

    Tusindvis af tilfredse patienter

    Gennem årene har guldimplantation til behandling af smerter hjulpet tusindvis af danske patienter, der i mange tilfælde var overladt til at leve med smerte eller få foretaget større operationer, og flere fortæller om markant smertelindring og forbedret livskvalitet.  

    “Det er et mirakel”

    “Det er helt fantastisk – mor har ingen smerter haft i knæet siden i går efter, at hun fik guld i knæet. Hun har været ude at gå en tur på vejen med rollator, det har hun ikke kunnet i lang, lang tid […] Det er et mirakel.”

    “Jeg har fået livskvaliteten tilbage”

    “Det er fantastisk (..) Sidste år kunne jeg knap nok gå en kilometer. I ăr har jeg travet af sted hver eneste dag. Det er næsten for godt til at være sandt, at jeg ikke længere har ondt.”

    “Guldimplantation har fuldstændig ændret mit liv”

    “Jeg havde voldsomme smerter i ryggen – invaliderende smerter. Jeg kunne ikke klare mig selv overhovedet. Jeg havde hjemmepleje otte gange i døgnet (..) Guldimplantation har fuldstændig ændret mit liv.” 

    Læs artikel om guldimplantation publiceret af Gigtforeningen:  

    https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2023/2-halvaar/guld-lindrer-smerter-i-knae/ 

    Vil du vide mere?

    Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere eller bestille tid til en konsultation.

    Vores erfarne specialister står klar til at hjælpe dig. Så du kan opnå færre smerter, mere bevægelsesfrihed og øget livskvalitet. 

    Mød vores læger

    Ingen resultater..

    Læs hvad andre patienter siger om deres oplevelse hos Alba Privathospital

    Spørgsmål & Svar

    Behandling med guldimplantation

    Brug for hjælp?

    Hvad er guldimplantation?

    Guldimplantation er en skånsom smertebehandling, hvor ultrasmå, sterile stykker af 24 karat guld placeres i vævet omkring det smerteplagede område — eksempelvis et led eller en ryghvirvel.

    Guld har antiinflammatoriske egenskaber og tolereres fuldstændigt af kroppen. Guldstykkerne forbliver i vævet resten af livet og giver dermed langvarig lindring. Effekten er dokumenteret i videnskabelige studier på både mennesker og dyr.

    Hvilke smerter kan behandles med guldimplantation?

    I princippet kan alle led behandles. Metoden anvendes bl.a. ved rygsmerter (slidgigt, diskusprolaps, spinalstenose, Modic-forandringer), knæsmerter, hoftesmerter, nakkesmerter, skuldersmerter og kroniske smerter i lænd og skuldre.

    Fælles for tilstandene er, at guldets anti-inflammatoriske effekt dæmper både betændelse og de smertesignaler, der normalt generer.

    Skal behandling gentages?

    I få tilfælde kan det være nødvendigt med en supplerende behandling efter 12 måneder for at opnå fuld virkning.

    Gør guldimplantation ondt?

    Nej, behandlingen er meget veltolereret og foregår i lokalbedøvelse.

    Hvordan foregår en guldimplantation?

    Behandlingen starter med en grundig undersøgelse af det smerteplagede område — evt. med røntgen eller scanning for at lokalisere præcist, hvor guldstykkerne skal placeres. Herefter indføres de med tynde kanyler under lokalbedøvelse.

    Hele proceduren tager ca. en time, foregår ambulant og kræver hverken indlæggelse, genoptræning eller sygemelding. Du kan tage hjem umiddelbart efter.

    Er resultatet permanent?

    Ja, som hovedregel er virkningen blivende. I få tilfælde kan der være behov for supplerende behandling – typisk efter en årrække.

    Kan man blive scannet efter behandlingen?

    Guldimplantation er ingen hindring for hverken CT- eller MR-scanning. Det kan for eksempel være relevant, hvis du efterfølgende ønsker at få lagt guld ind omkring et andet led. Almindeligvis er et røntgen-billede dog nok.

    Er guldimplantation det samme som “guldkuren”?

    Nej, guldimplantation må ikke forveksles med de såkaldte “guldkure”, som især fandt anvendelse i forrige århundrede mod leddegigt (rheumatoid artritis).

    Hvad kan man forvente af resultatet efter guldimplantation?

    Størstedelen af patienterne oplever tydelig smertelindring — mange bliver helt smertefri. For nogle viser effekten sig hurtigt efter behandlingen, mens den hos andre sætter ind gradvist i løbet af de første 2-3 måneder.

    Ud over smertelindring oplever mange bedre bevægelighed, nedsat behov for smertestillende medicin og generelt øget livskvalitet. Ca. 75-80% oplever langvarig lindring.

    Kan guldimplantation erstatte en operation?

    Ja, i mange tilfælde. Guldimplantation kan udskyde — og i visse tilfælde helt erstatte — behovet for fx hofte- eller knæoperation. Det er derfor oplagt at overveje som et første skridt, inden man beslutter sig for større ortopædkirurgiske indgreb.

    Sammenlignet med en hofte- eller knæoperation, der typisk kræver måneders genoptræning, er guldimplantation en langt mere skånsom og overskuelig procedure.

    Priser for smerte-behandling

    Konsultationer

    Konsultation hos speciallæge
    1.500,00 DKK

    Tillægsydelser ifbm. konsultation

    Bemærk at nedenstående tillægsydelser faktureres i tillæg til konsultationsydelsen.

    Behandling af ryg- og ledsmerter

    Guldimplantation mod kroniske smerter
    17.000,00 DKK

    Bedøvelse: Lokal

    Kæbesmerter

    Behandling af kæbesmerter & tænderskæren med botox
    Fra 3.200,00 DKK

    Bedøvelse: Ingen

    Priserne er gældende fra 11. marts 2024. Prisen inkluderer moms. Pga. den lovbestemte patientforsikringsordning med virkning fra 2013 er alle patientbetalinger underlagt et patientforsikringsgebyr på aktuelt 7%. Dette gebyr skal således tilføjes til alle angivne priser. Til gengæld er alle vores patienter forsikret under den offentlige Patienterstatning.

    Alle priser er vejledende og kan variere alt afhængigt af dine ønsker for behandlingen, valg af materiale og behandlingens kompleksitet. Den endelige pris besluttes af den speciallæge, sygeplejerske eller anden behandler, som forestår din forundersøgelse.

    Rådgivning i øjenhøjde

    I tvivl? Ring til os på 8190 4910
    Alle hverdage ml. 09.30 & 11.30

    Har du spørgsmål eller ønsker du at booke tid hos os,
    er du altid velkommen til at kontakte os,

    Eller bestille tid online via linket herunder.