Undersøgelse og behandling af kronisk bihulebetændelse

Ved kronisk bihulebetændelse forstås en lidelse i bihulerne, der har stået på i mere end 3 måneder. Tilstanden er kendetegnet ved, at næsen ofte løber og at man føler sig tilstoppet i næsen mere eller mindre dagligt. Det gør det vanskeligt at trække vejret gennem næsen og man føler sig ofte træt. I en del tilfælde kan der også være trykken eller smerter over bihulerne. Lugtesansen er forringet eller helt forsvundet.

På Alba Privathospital har vores speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme ekspertisen i behandling af sygdomme i de øvre luftveje. Bestil tid allerede i dag hos øre-næse-halslægen, hvis du har behov for en professionel vurdering af en specialist uden ventetid.

Hvad er bihulerne?

Bihulerne er luftfyldte hulrum, som er lokaliseret i ansigtsknoglerne og sidder i relation til næsehulen. De tre største hulrum i ansigtsskelettet betegnes pandehulerne, sibenshulerne og kæbehulerne. Hvert hulrum munder ud i næsehulen og har dermed direkte kontakt med næsen. 

Bihulerne er beklædt med en slimhinde, som danner slim (snot). Det er derfor ikke ualmindeligt, at udførselsgangen fra bihulerne ind til næsehulen kan stoppe til. Når det sker, kan der opstå betændelse i bihulen. Ved kronisk bihulebetændelse er slimhinderne i bihulerne kronisk inflammerede, fortykkede og hævede.

Kronisk bihulebetændelse | Bihulernes | Øre næse halslæge | Alba Privathospital

Hvor almindelig er kronisk bihulebetændelse?

I Danmark døjer op mod 4% af befolkningen med symptomer på kronisk bihulebetændelse i form af løbenæse, tæthed i næsen, nedsat eller forsvundet lugtesans og/eller trykkende smerte over bihulerne.

Hvorfor får man kronisk bihulebetændelse?

Kronisk bihulebetændelse kan have flere forskellige årsager og hvad der forårsager bihulebetændelse, er ikke ens for alle. 

I dag mener man, at flere forhold kan have betydning, herunder:

Hvilke symptomer kendetegner kronisk bihulebetændelse?

Kronisk bihulebetændelse er kendetegnet ved ét eller flere af nedenstående symptomer:

Træthed ved kronisk bihulebetændelse er ét af de symptomer, der ofte påvirker livskvaliteten i negativ retning, når man lider af kronisk bihulebetændelse.

Hvad kan forværre bihulebetændelse?

Ved kronisk bihulebetændelse er det ikke ualmindeligt, at der kan være perioder, hvor man føler sig mere tæt i næsen end vanligt, næsen løber mere og man kan opleve en trykken over bihulerne i panden eller over kindbenene.

Den periodevise forværring kan have forskellige årsager. Ofte skyldes det forkølelse. I ugerne efter forkølelsen er slimhinderne i næsen og bihulerne nemlig fortykkede, så næsen lettere stopper til.

I andre tilfælde kan det være allergier eller høfeber, der forværrer en kronisk buhulebetændelse.

Hvordan stiller øre-næse-halslægen diagnosen?

Diagnosen stiller speciallægen ud fra din sygehistorie samt en kikkertundersøgelse af næsehulen. Kikkertundersøgelsen har bl.a. til formål at be- eller afkræfte forekomsten af næsepolypper samt at undersøge pladsforholdene i næsehulen. I nogle tilfælde skal der foretages supplerende undersøgelser.

Hvordan behandles kronisk bihulebetændelse?

Når diagnosen er stillet, kan øre-næse-halslægen iværksætte relevant behandling. Hvilken behandling, der egner sig til den enkelte patient, vurderes af speciallægen i forbindelse med konsultationen.

Øre-næse-halslægen kan hjælpe med:

Behandlingen af kronisk bihulebetændelse begynder altid med en samtale hos en af vores øre-næse-halsspecialister. I forbindelse med konsultationen hos os, lægger vi sammen en grundig plan for din behandling.

Efter konsultationen hos en af vores speciallæger i øre-, næse-, halslidelser vil du

  • have fået stillet en diagnose
  • have fået foretaget en kikkertundersøgelse af næsehulen
  • have fået en grundig behandlingsplan
  • evt. have aftalt opfølgende behandlingskontrol hos øre-næse-halslægen

På Alba Privathospital har vores øre-næse-halslæger ekspertisen i kronisk bihulebetændelse og behandling, så du kan være helt tryg ved den faglige anbefaling og behandling, vi giver dig.

Samme speciallæge under hele forløbet, ingen ventetider, og du behøver ikke en henvisning fra din læge

Samme speciallæge under hele forløbet: Udredning, behandling og opfølgning foregår hos den samme speciallæge. Vi sørger for, at du er i gode hænder gennem hele dit forløb hos os.

Reserver tid allerede i dag til en uforpligtende konsultation.