Håndeksem
Håndeksem er en hudsygdom, som rammer mange danskere. I de fleste tilfælde er der tale om et indefrakommende udslæt, som skyldes hudens reducerede evne til at holde sig intakt ved gentagen udsættelse for hudbelastende kemikalier, såsom vand og sæbe.
Omkring 1 ud af 5 danskere er arveligt disponeret til børneeksem. Heraf udvikler 25-50% håndeksem som voksne.
En konsultation hos vores hudlæger har til formål at udrede, rådgive og behandle håndeksemet. Den rette vejledning og behandling er vejen til en sundere hud, mindre kløe, mindre stress og højere livskvalitet.
Bestil tid allerede i dag hos en af vores hudlæger.
Nedenfor finder du mere information om håndeksem.
Hvad er håndeksem?
Håndeksem er en akut eller kronisk hudsygdom, som er lokaliseret på hænderne, og som kan have forskellige årsager eller være led i en anden hudsygdom, fx børneeksem.
Det kan både skyldes ydre påvirkning, som man ser det ved allergisk kontakteksem fx som følge af udsættelse for allergi-fremkaldende kemikalier på arbejdspladsen eller i hjemmet, samt indefrakommende årsager, som man fx ser det ved atopisk håndeksem.
For at klarlægge årsagen til håndeksemet er det væsentlig med en grundig udredning hos en af vores hudspecialister, hvilket bl.a. omfatter allergiudredning med relevante allergener.
Hvordan ser håndeksem ud?
Håndeksem kan udtrykke sig forskelligt afhængigt af, hvor i forløbet eksemet befinder sig.
Ved det akutte håndeksem ses generelt rødme og små væskefyldte blærer (vesikler), som klør.
I den kroniske fase derimod bliver håndeksemet i reglen tørt og der kan være revner og sprækker i huden. I denne fase kan der også forekomme perioder med akut opblussen, hvor nye kløende vesikler viser sig.
Håndeksem bliver undertiden forvekslet med psoriasis i håndfladerne. Her er sygehistorien, udslættets udseende, evt. familiær disposition til psoriasis og tilstedeværelsen (eller mangel på samme) af intens kløe, vejledende for hudlægen, når en diagnose skal stilles.
Hvorfor får man håndeksem?
Der er mange forskellige hudsygdomme, som kan give et udslæt på hænderne, og forskellige diagnoser skal derfor overvejes af hudlægen, herunder håndeksem.
Håndeksem kan både skyldes ydre påvirkning med allergifremkaldende stoffer, såsom gummi, parfumer, konserveringsmidler, m.fl. samt indefrakommende årsager (endogent håndeksem) fx som led i atopisk eksem (børneeksem).
Håndeksem skyldes ofte, at hænderne ikke kan modstå ydre påvirkning fra hudbelastende kemikalier i hjemmet eller på arbejdspladsen. Det kan fx være arbejde inden for plejesektoren (sygeplejerske eller SOSU), rengøring, fødevarebranchen (bager, slagter, kok m.fl.), maskinarbejde samt andre erhverv (fx frisør), hvor hænderne dagligt udsættes for vand og andre kemikalier.
Andre hudsygdomme kan også give udslæt på hænderne, herunder psoriasis, svampeinfektioner, fnat og andre mere sjældne hudsygdomme.
Alt dette kræver selvfølgelig udredning for at finde ud af, hvilken type udslæt på hænderne, der er tale om, så den rette behandling kan iværksættes af hudlægen.
Det er her vores hudlæger kommer ind i billedet med deres ekspertise og mangeårige erfaring.
Hvad er symptomerne på håndeksem?
Når vi er ovre i et eksem, som giver udslæt på hænderne (håndeksem), begynder udslættet typisk med udbrud af små, kløende væskefyldte blærer på hænderne. Kløe og svie kan være intens.
Efterhånden tørrer væskeblærerne ud og erstattes af et tørt eksem med eller uden revner og sprækker i huden. Nye udbrud af kløende væskefyldte blærer kan komme periodevis, så længe eksemet holdes ved lige.
Hvad forværrer håndeksem?
Ved udredning af håndeksem er det væsentlig at finde ud af, om der er tale om et allergisk kontakteksem, hvor eksemet forværres ved kontakt med allergi-fremkaldende stoffer på arbejdspladsen eller i hjemmet.
Er det tilfældet holdes eksemet ved lige, så længe huden udsættes for de allergi-fremkaldende kemikalier.
Ved det ikke-allergiske håndeksem sker forværringen typisk, når huden udsættes gentagne gange for vand og sæbe. Det ses især hos personer, der har eller har haft børneeksem, fordi hudbarrieren i forvejen er nedsat.
Under corona-epidemien var der som eksempel mange børn, der udviklede håndeksem pga. de mange daglige håndvaske med vand og sæbe.
Hvordan stiller hudlægen diagnosen?
Som beskrevet er det som regel nødvendigt med grundig udredning for at stille en diagnose. Mange undersøgelsesfund skal sammenholdes, før hudlægen kan stille en korrekt diagnose.
Hvordan behandles håndeksem?
Ved kontakteksem skal hænderne skånes i videst muligt omfang (se “Hudlægens råd” nedenfor). Behandlingen består i øvrigt i hudpleje, receptpligtige cremer samt evt. tabletbehandling i svære tilfælde.
Behandlingsprincipperne gennemgår hudlægen med dig i forbindelse med dit udrednings- og kontrolforløb.
Hudlægens råd
Vores hudlægers råd til forebyggelse og behandling af håndeksem:
- Sørg generelt for at anvende handsker i forbindelse med vådt arbejde, da det beskytter huden mod udtørring.
- Brug handskerne i den tid det er nødvendigt, men så kort tid som muligt, da huden generelt har vanskeligt ved at ånde under handskerne og risikerer at blive fugtige (sved er ligesom vand også hudbelastende).
- Brug gerne bomuldshandsker under beskyttelseshandsker for at undgå, at hænderne bliver fugtige.
- Anvend gerne køligt eller lunkent vand i forbindelse med håndvask og sørg for at skylle og tørre hænderne godt efterfølgende.
- Du kan med fordel anvende alkoholbaserede desinfektionsmidler i stedet for sæbevask, når hænderne ikke er synligt snavsede. Alkoholbaserede desinfektionsmidler udtørrer hænder mindre end vand og sæbe.
- Anvend en fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfumer flere gange dagligt for at sikre, at huden ikke tørrer ud.
Hudlægen kan hjælpe med:
På Alba Privathospital har vores hudlæger ekspertisen i alle eksemsygdomme, så du kan være helt tryg ved den faglige anbefaling og behandling, vi giver dig.
Vores professionelle hudlæger foretager relevant udredning og iværksætter behandling, så du kan få ro i din hud.
Reserver tid allerede i dag til en konsultation hos en af vores hudlæger.
Tidsbestilling
Du kan nu bestille tid til konsultation online, når det passer dig.
Information
Hudlæge priser
Konsultationer
Tillægsydelser ifbm. konsultation
Recepter
Prisen tillægges konsultationsydelsen
Prisen tillægges konsultationsydelsen
Mindre procedurer
(analyseudgifter af prøver faktureres særskilt til kostpris)
Bedøvelse: Lokal
(tillægshonorar til konsultation)
Bedøvelse: ingen
Operationer
Max 3 hudforandringer (analyseudgifter af prøver faktureres særskilt til kostpris) (tillægshonorar)
Bedøvelse: Lokal
Indlæggelse: Ingen
(analyseudgifter af prøver faktureres særskilt til kostpris).
Prisen tillægges konsultationsydelsen.
Bedøvelse: Lokal
Indlæggelse: Ingen
(analyseudgifter af prøver faktureres særskilt til kostpris).
Prisen tillægges konsultationsydelsen.
Bedøvelse: Lokal
Indlæggelse: Ingen
Analyser
Priserne er gældende fra 1. februar 2026. Prisen inkluderer moms. Pga. den lovbestemte patientforsikringsordning med virkning fra 2013 er alle patientbetalinger underlagt et patientforsikringsgebyr på aktuelt 7%. Dette gebyr skal således tilføjes til alle angivne priser. Til gengæld er alle vores patienter forsikret under den offentlige Patienterstatning.
Alle priser er vejledende og kan variere alt afhængigt af dine ønsker for behandlingen, valg af materiale og behandlingens kompleksitet. Den endelige pris besluttes af den speciallæge, sygeplejerske eller anden behandler, som forestår din forundersøgelse.

Brug for hjælp?
Telefon +45 81 90 49 10.
20+
års erfaring
10
Erfarne læger
4,9
stjerner fra anmeldelser
+20
års erfaring
9
Specialister
anmeldelser
Læs hvad andre patienter, siger om deres oplevelse med Alba Privathospital
Dine muligheder

Er du offentlig patient?
Overstiger ventetiden 30 dage på det offentlige sygehus, kan du frit vælge at kontakte Alba Privathospital.

Er du forsikringspatient?
Har du en personlig sundhedsforsikring har du ofte mulighed for at booke tid hos os.

Er du egenbetaler?
Som egenbetaler kan du altid kontakte Alba Privathospital, når du har brug for en hurtig afklaring.






