Hudlæge i København

Hos Alba Privathospital i København møder du speciallæger i hudsygdomme, som arbejder ud fra et enkelt princip: høj kvalitet i behandlingen og et forløb, hvor du føler dig tryg hele vejen igennem. Når du søger en hudlæge i København, er det ofte, fordi du ønsker hurtig afklaring – og her tilbyder vi netop korte ventetider, grundig vurdering og en personlig konsultation hos en erfaren hudlæge.
Vores team ser dagligt patienter med både nye hudforandringer og længerevarende lidelser som eksem, akne, rosacea, psoriasis og allergiske reaktioner. Uanset årsagen til dit besøg bliver du mødt med forståelse og en tilgang, hvor vi fokuserer på at finde den rette forklaring på dine symptomer, så behandlingen ikke kun dæmper generne, men målrettes selve problemet.
Et sammenhængende forløb hos hudlæge i København
Når du bestiller tid hos Alba privathospital, kan du forvente at blive mødt af den samme speciallæge under hele forløbet. For mange giver det en ekstra tryghed, fordi man ikke skal starte forfra ved hvert besøg, og speciallægen kan følge udviklingen tæt og justere behandlingen efter behov. Det er afgørende for at du får mest mulig effekt af behandlingen.
Denne tryghed er en vigtig del af vores tilgang og sikrer, at behandlingen bliver både personlig og målrettet.
Hurtig adgang til vurdering og behandling
Som privathospital i København kan vi tilbyde hurtige tider, ofte allerede inden for få dage. Mindre behandlinger kan som regel udføres i forbindelse med konsultationen, mens større indgreb planlægges, så de passer til dine ønsker og din hverdag.
For mange er netop den korte ventetid og tydelige plan en væsentlig grund til at vælge en privat hudlæge i København.
Specialiseret behandling i moderne faciliteter
Vores privathospital i København er indrettet med moderne udstyr og professionelle rammer, der gør det muligt at tilbyde præcis diagnostik og specialiseret behandling af hudsygdomme. Alle konsultationer udføres af speciallæger i dermatologi med solid erfaring i både medicinske behandlinger, kirurgiske indgreb og vurdering af hudforandringer.
Hudlægerne arbejder tæt sammen med øvrige specialer på hospitalet, så du får et samlet forløb, hvis din diagnose kræver tværfaglig behandling eller yderligere undersøgelser.
Hudlægen kan hjælpe med:
På Alba Privathospital kan hudlægen bl.a. hjælpe dig med undersøgelse og behandling af:
- akne (bumser og uren hud)
- cystisk akne
- gammelmandsvorter
- ar efter bumser (aknear)
- ar efter ulykker & operationsar
- børneeksem
- eksemer & udslæt
- skæleksem
- mønteksem
- gevækster
- fedtpletter omkring øjnene (xanthelasma)
- fnat
- hudkræft
- hårbundssygdomme
- hårtab og pletskaldethed
- karsprængninger & rødme i ansigtet (rosacea)
- keloid ar og fortykkede ar
- kløe
- modermærker
- pigmentforstyrrelser
- psoriasis
- strækmærker
- sved-problemer (f.eks. armsved)
København
Vordingborggade 18, 3.th
2100 København (Østerbro)
Tilgængelighed
Handicaptilgængeligt
Parkeringsmuligheder nær hospitalet
Nærmeste metro
Poul Henningsens Plads
(se rutebeskrivelse)
Nødtelefon
2180 1100
(send sms – bedes kun benyttet ved særdeles pressende henvendelser)
Spørgsmål & Svar
Hvor lang er ventetiden hos hudlæger i København?
Ventetiden hos hudlæger i København kan variere meget. I det offentlige system kan der ofte være flere måneders ventetid. Hos Alba privathospital har vi kort eller ingen ventetid, det betyder at du ofte kan komme til forundersøgelse inden for 3-6 dage.
Hvad koster en hudlæge i København med henvisning?
Hvis du har en henvisning fra din egen læge til en hudlæge med ydernummer i København, er konsultationen normalt dækket af den offentlige sygesikring.
Kan man få tid hos hudlæge i København uden henvisning?
Ja. Hos en privat hudlæge i København kan du normalt bestille tid direkte uden henvisning fra din egen læge. Hos Alba kan du i de fleste tilfælde komme til konsultation inden for 3-6 hverdage.
Hvor ser man ventetider hos hudlæger i København?
Ventetider hos hudlæger med ydernummer i København kan ses på sundhed.dk. Hos hudlæger uden ydernummer kan du ringe og forhøre dig om ventetiden for den enkelte behandling. Det er du naturligvis også velkommen til her. Den typiske ventetid er 3-6 hverdage for en forundersøgelse. du kan også finde ledige tider i vores online booking system. Du finder ledige tider under de enkelte behandlinger på siden.
Kan man få tilskud til hudlæge?
Der gives normalt kun offentligt tilskud, hvis du har en henvisning til en hudlæge med ydernummer.
Hvor meget koster det at komme til hudlæge i København?
Med henvisning til hudlæge med ydernummer er konsultationen normalt uden egenbetaling. Hos private hudlæger afhænger prisen af undersøgelse og behandling.
Er dermatolog og hudlæge det samme?
Ja. Dermatolog er betegnelsen for en læge med speciale i hudsygdomme – altså det samme som en hudlæge.


