Store ømme bumser & bylder

Cystisk akne (nodulocystisk akne) er samme sygdom som almindelig akne, men bare meget sværere. Tilstanden er kendetegnet ved store (over 5 mm), røde, ømme bumser, der kaldes noduli og cyster

Bumserne sidder som regel i ansigt, nakke, på ryg og bryst, og er ofte flere måneder til år om at hele.

Alle bumser begynder med, at hudens porer stopper til. Det medfører, at der sker en ophobning af talg, døde hudceller og bakterier nede i porerne, så man får hudorme. Opstår efterfølgende en betændelsestilstand (inflammation) som følge af bakterievækst omkring hudormen, får man en rød, hævet og øm bums. 

I de tilfælde, hvor inflammationen ligger tilstrækkelig dybt i huden og spreder sig ud i det omgivende bindevæv, risikerer man at få nodulocystisk akne med noduli og cyster, som på sigt kan give svære ar i huden.

Hvad skyldes cystisk akne?

Akne er en multifaktoriel sygdom. Det betyder, at der er mange forskellige forhold, der har betydning for udvikling af hudsygdommen. 

I dag kender vi ikke den præcise årsag til, hvorfor nogle personer får svær cystisk akne, mens andre kun får lidt urenheder i huden.

Nogle af de forhold, som spiller ind, er beskrevet nedenfor:

Hvad skyldes cystisk akne?

Akne er en multifaktoriel sygdom. Det betyder, at der er mange forskellige forhold, der har betydning for udvikling af hudsygdommen. 

I dag kender vi ikke den præcise årsag til, hvorfor nogle personer får svær cystisk akne, mens andre kun får lidt urenheder i huden.

Nogle af de forhold, som spiller ind, er beskrevet nedenfor:

Arv og genetik

Den væsentligste forklaring skal findes i vores DNA (gener). Har en af dine forældre haft cystisk akne som ung, er risikoen større for, at du også selv udvikler svær akne.

Kønshormoner

De mandlige kønshormoner (androgener) har forholdsvis stor betydning for udvikling af akne. De stimulerer nemlig talgkirtlerne til at danne mere talg (fedtstoffer i huden). 

Når talgproduktionen stiger, stopper hudens porer nemmere til, så man får hudorme, der senere kan blive til røde, betændte bumser. 

De mandlige kønshormoner findes også i mindre mængder hos kvinder.

Køn

Svær cystisk akne ses hyppigere hos mænd end hos kvinder. Men cystisk akne rammer desværre også unge kvinder, særligt under graviditeten, hvor niveauet af de kvindelige kønshormoner ligger højere end normalt.

Behandling af cystisk akne (bumser)

Desto hurtigere man kommer i gang med behandling af bumser og uren hud, desto bedre. Korrekt behandling af cystisk akne er altafgørende for at undgå eller begrænse aknear.

For at få helt ro i aknen tilbyder vores hudlæger et skræddersyet behandlingsforløb mod bumser og uren hud, der strækker sig over 3-6 måneder.

Behandlingsforløbet inkluderer ofte en kombination af flere behandlingsformer samt kontrolbesøg hos hudlægen. Flertallet af vores patienter opnår tilfredsstillende resultater med behandlingen. 

Du kan læse mere om behandling af akne og bumser her.

Hudlægen kan hjælpe med:

På Alba Privathospital varetager vores hudlæger: 

  • undersøgelse og udredning af akne
  • behandling af bumser og uren hud med et skræddersyet behandlingsforløb
  • kontrolforløb så vi sikre os, at der kommer helt ro i din akne

Bestil tid allerede i dag hos hudlægen og få professionelle øjne på din hud.