fbpx

info@albaph.dk

Psoriasis

Kompetent behandling hos hudlæge

Psoriasis & udslæt

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, som rammer adskillige danskere hvert eneste år. Mange oplever at føle sig meget alene med sygdommen. Hudsygdommen bliver dermed en psykisk belastning, der går ud over livskvalitet, selvværd og forårsager social isolation.

Hvad skal man lige stille op med sygdommen? Kan man gøre noget selv for at få mere ro i hudsygdommen? Og hvor kan man søge råd og vejledning? Det er mange af sådanne spørgsmål, der trænger sig på hos mennesker med psoriasis.

Vores hudlæger er eksperter i behandling og vejledning omkring hudens sygdomme, herunder psoriasis.

Bestil tid allerede i dag hos vores hudlæger og få professionel behandling, så du kan få bedre ro i din psoriasis.

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en af de mest almindelige, kroniske hudsygdomme i Skandinavien. Hudsygdommen er kendetegnet ved, at cellerne i den øverste del af huden deler sig meget hurtigere end normalt. Resultatet er tykke skæl i huden.

Psoriasis kan komme på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af livet, men det mest almindelige er at få psoriasis omkring 20-års alderen og mellem 55-60 år.

Hvordan ser udslættet ud?

Psoriasis kan se ud på flere forskellige måder. Man skelner overordnet set mellem nedenstående undergrupper af psoriasis:

  • Plak psoriasis (plaque psoriasis)
  • Dråbeformet psoriasis (guttat psoriasis)
  • Møntformet psoriasis (nummulat psoriasis)
  • Omvendt psoriasis (invers psoriasis)
  • Psoriasis i håndflader og fodsåler (akral psoriasis & pustulosis palmoplantaris)
  • Pus-dannende psoriasis (pustuløs psoriasis) 

 

Har man en type psoriasis, udelukker det ikke, at man samtidig eller senere i livet kan få nogle af de andre former for psoriasis. Faktisk er det meget almindeligt, at psoriasis, der kommer hos unge, viser sig som den dråbeformet psoriasis, fx efter en halsbetændelse. Samme person kan senere i livet udvikle mere udbredt psoriasis med både møntformet psoriasis og plak psoriasis.

Nedenfor er vist nogle eksempler på de forskellige former for psoriasis:

Psoriasis i håndfladen - Hudlæge Alba Privatklinik
Psoriasis i håndfladen (akral psoriasis). Denne type psoriasis bliver ofte forvekslet med et almindeligt håndeksem.
Udslæt på albue - Hudlæge Alba Privatklinik
Møntformet psoriasis (nummulat psoriasis). Symmetrisk lokalisationen på begge albuer er meget klassisk for psoriasis.
Pus-dannende psoriasis (pustulosis palmaris)
Plaque psoriasis. De tykke skæl er karakteristisk for psoriasis. Kradser man skæl af, ser man små punktblødninger under skællene (Auspitz’s tegn), hvilket er diagnostisk for psoriasis.

Psoriasis er som regel lokaliseret til begge albuer, knæ og hovedbund. Udover disse klassiske områder kan psoriasis i øvrigt sidde overalt på kroppen.

Hvor almindeligt er psoriasis?

Psoriasis er en meget almindelig, kronisk hudsygdom. I Danmark har omkring 2-3% af befolkningen psoriasis.

Hvorfor får man hudsygdommen?

Psoriasis er en hudsygdom, hvor hudens celler begynder at dele sig hurtigere end normalt. Det giver kraftige skæl i huden.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor psoriasis pludselig kan opstå, men der er helt klart en medfødt tendens til at udvikle psoriasis. Undertiden kan psoriasis udløses i forbindelse med psykiske belastninger i livet, såsom stress, samt infektioner.

I omkring 1 ud af 3 tilfælde forekommer psoriasis også hos andre i familien. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor psoriasis opstår i ung alder. Dette understøtter, at psoriasis også er en arvelig hudsygdom.

Hvad er symptomerne?

Psoriasis kan give mild til moderat kløe. Derudover har personer med psoriasis i det store hele ingen andre symptomer fra huden. 

Er psoriasis lokaliseret til neglelejet, kan neglene være meget ømme og løsne sig. Det kan give påvirket evnen til at samle genstande op fra glatte overflader (fx en mønt).

Psoriasis er i reglen en hudsygdom, der er forbundet med store psykiske konsekvenser samt nedsat selvværd. For mange er det ubehageligt at gå rundt i bar overkrop eller gå med kortærmet t-shirt i det offentlige rum. Mange undlader derfor at tage med til sociale arrangementer, såsom at tage med familien på stranden eller i svømmehallen.

Er psoriasis arveligt?

Ja – psoriasis er i høj grad en arvelig hudsygdom. For eksempel er der 40-50 % risiko for, at et barn får psoriasis, hvis begge forældre har psoriasis.

Noget sjældnere ser man psoriasis, hvis det kun er den ene forælder eller en bedsteforælder, der har psoriasis. 

I omkring 1 ud af 3 tilfælde ses psoriasis også hos andre familiemedlemmer.

Hvad kan forværre psoriasis?

Psoriasis forværres af bl.a. psykiske belastninger såsom stress, alkohol, overvægt, infektioner (fx halsbetændelse) samt visse lægemidler.

Hvordan stiller hudlægen diagnosen?

Vores hudlæger foretager en grundig undersøgelse af huden med det blotte øje. På baggrund af udslættets klassiske lokalisation samt udseende er det i langt de fleste tilfælde muligt at stille diagnosen.

Hudlægen kan også lave en særlig undersøgelse, hvor de øverste skæl i huden kradses af. Derved løsner den øverste del af huden sig, og nedenunder ses små punktblødninger i huden (Auspitz’s tegn), hvilket er kendetegnende for psoriasis.

Hvordan behandles psoriasis?

Psoriasis skal behandles forskelligt alt efter hvor store områder af huden, der er involveret. I forbindelse med din konsultation lægger hudlægen sammen med dig en grundig behandlingsplan for dig. Principperne for din behandling gennemgås og hudlægen ordinerer behandlingen til dig.

I udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt med tabletbehandling for at få ro i hudsygdommen.

Hudlægen kan hjælpe med:

Alba Privatklinik har vores hudlæger ekspertisen i psoriasis, så du kan være helt tryg ved den faglige anbefaling, udredning og behandling, vi giver dig.

Bestil tid allerede i dag til en konsultation hos hudlægen og få professionelle hjælp til behandling af din psoriasis.

Tilbydes i disse klinikker

Gratis parkering ved klinikken

Ring til os

HOVEDTELEFON:
8190 4910
(Henvisning modtages ikke)

AKUTTELEFON:
2170 0751 (kun ved akutte henvendelser)

Handicaptilgængeligt

Parkeringsmuligheder nær klinikken

Ring til os

HOVEDTELEFON:
8190 4910
(Henvisning modtages ikke)

AKUTTELEFON:
2170 0751 (kun ved akutte henvendelser)

Se priser - hudlæge

Få overblik over gældende priser
hos vores hudlæger

Tidsbestilling

For professionel & kompetent behandling

Book din tid

Du kan nu bestille tid til konsultation online, når det passer dig.

Hårbundssygdomme

Udslæt i hovedbunden kan skyldes en lang række forskellige hudsygdomme lige fra atopisk eksem, skæleksem, psoriasis m.fl.. Få professionel hjælp af vores hudlæger.

Udvalgte priser

Operationer

Bedøvelse

Indlæggelse

Priser

Konsultation - hudlæge
Ingen
Ingen
1.350,00 DKK

Service

Konsultation - hudlæge
Pris
1.350,00 DKK

Pga. den lovbestemte patientforsikringsordning med virkning fra 2013 er alle patientbetalinger underlagt et patientforsikringsgebyr på aktuelt 7%. Dette gebyr skal således tilføjes til alle angivne priser.

Til gengæld er alle vores patienter forsikret under den offentlige Patienterstatning.

Tak til vores mange glade patienter

Er du offentlig patient?

Overstiger ventetiden 30 dage på det offentlige sygehus, kan du frit vælge at kontakte Alba Privatklinik.

Er du forsikringspatient?

Har du en personlig sundhedsforsikring har du ofte mulighed for at booke tid hos os.

Er du
egenbetaler?

Som egenbetaler kan du altid kontakte Alba Privatklinik, når du har brug for en hurtig afklaring.

Mød vores hudlæger

ulrik-knap.png

Ulrik Knap

Hudlæge, Speciallæge
Risskov (Århus) & København

Hudlæge Christian Sørensen | Alba Privatklinik Aarhus

Christian Sørensen

Hudlæge pr. 1.9.24
Risskov (Århus)

ulrik-knap.png

Ulrik Knap

Hudlæge, Speciallæge
Risskov (Århus) & København

Har du spørgsmål?

Skriv til os, hvis du har spørgsmål
(undlad personfølsomme oplysninger)

Tilbydes i disse klinikker

Gratis parkering ved klinikken

Ring til os

HOVEDTELEFON:
8190 4910
(Henvisning modtages ikke)

AKUTTELEFON:
2170 0751 (kun ved akutte henvendelser)

Handicaptilgængeligt

Parkeringsmuligheder nær klinikken

Ring til os

HOVEDTELEFON:
8190 4910
(Henvisning modtages ikke)

AKUTTELEFON:
2170 0751 (kun ved akutte henvendelser)

Se priser - hudlæge

Få overblik over gældende priser
hos vores hudlæger

Send din besked her og vi kontakter dig