Pigmentskjolder hos kvinder (Melasma)

Pigmentskjolder i ansigtet (melasma & graviditetsmaske)

Pigmentpletter, uens hudtone og mørke plamager i ansigtet er et forholdsvist almindeligt fænomen hos unge kvinder.

Tilstanden kaldes også melasma (cholasma) eller graviditetsmaske, fordi en del kvinder oplever, at pigmentforandringerne opstår under graviditeten – men pigmentpletterne ses også uden for graviditeten.

Selvom pigmentforstyrrelserne i langt de fleste tilfælde er helt ufarlige, kan der være andre konsekvenser. Pigmentpletterne påvirker nemlig den fysiske fremtoning og mødet med andre mennesker og kan derfor sætte et negativt aftryk i selvværdet.

På Alba Privathospital har vores hudlæger ekspertisen i behandling af hudens pigmentsygdomme. Bestil derfor tid allerede i dag hos en af vores hudlæger og få professionelle øjne på din hud.

Hvordan ser melasma ud?

Melasma viser sig som pigmentskjolder, uens hudtone og pigmentpletter i ansigtet hos voksne. Pigmentforandringerne kan sidde i hele ansigtet eller være lokaliseret til mindre områder af ansigtet såsom i panden, henover kindbenene eller på overlæben.

Det er forskelligt fra person til person, hvor pigmentpletterne sidder. Den mest almindelige udbredning af melasma er vist nedenfor:

Melasma - pigmentpletter i ansigtet - Alba Privathospital

Hvorfor får man pigmentskjolder (melasma)?

Den præcise årsag til at nogle udvikler melasma, mens andre ikke gør, kender man ikke. Men meget tyder på, at både arv, genetik og ydre forhold har betydning.

Særligt ser det ud til, at de kvindelige kønshormoner (østrogen og progesteron) har betydning samt hvor følsomme hudens pigmentdannende celler er over for kønshormonerne.

Hos de kvinder, der udvikler melasma, er hudens pigmentdannende celler altså mere følsomme over for de kvindelige kønshormoner end vanligt. Når pigmentcellerne påvirkes af kønshormonerne, danner de dermed mere pigment (melanin), hvilket resulterer i, at der aflejres pigment i huden. Det ses som pigmentskjolder og uens hudtone.

Situationer, hvor mængden af de kvindelige kønshormoner er større end normalt, øger risikoen for pigmentforstyrrelser i huden.

Melasma kaldes også ‘graviditetsmasken’. Det skyldes, at mange kvinder oplever at få øget pigmentering i ansigtet under graviditeten. Under graviditeten stiger niveauet af de kvindelige kønshormoner nemlig. Af samme grund kan alle former for hormonholdige præparater, der bruges til at undgå graviditet, forværre eller forårsage melasma. Disse præparater (fx p-piller) indeholder nemlig kemiske varianter af de to kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron

Udover de kvindelige kønshormoner har UV-stråling fra solen også betydning. Det skyldes, at sollyset stimulerer hudens pigmentdannende celler til at danne mere pigment i huden.

Vores hudlæger anbefaler derfor dagligt brug af solcreme året rundt, hvis du døjer med pigmentforstyrrelser i huden.

Hvordan behandles melasma?

Pigmentskjolder, pigmentpletter, hyperpigmentering og melasma kan i de fleste tilfælde behandles med Pigmentpakken, som er et behandlingsforløb, der er udviklet af vores hudlæger. Forløbet består af en kombination af effektive medicinske peelinger samt pigment-hæmmende cremer til hjemmebrug. Med den rette behandling, kan melasma og pigmentskjolder holdes nede i lange perioder.

Hudlægens Råd

Det er vigtigt, at du anvender solfaktor året rundt. Bare 15 minutter ude i solen uden solcreme er nok til at aktivere hudens celler, så pigmenterne træder frem.

Hudlægen kan hjælpe med:

Behandling af melasma begynder altid med en konsultation hos en af vores speciallæger. I forbindelse med din konsultation får du lagt en personlig behandlingsplan for din melasma behandling. Behandlingsplanen lægger du sammen med den speciallæge, du er til forundersøgelse hos.

På Alba Privathospital har vores hudlæger ekspertisen i pigmentforstyrrelser, så du kan være helt tryg ved den faglige anbefaling og behandling, vi giver dig.

Tidsbestilling

Du kan nu bestille tid til konsultation online, når det passer dig.