Mulige bivirkninger
Selv om risikoen for bivirkninger er meget lille i forbindelse med en kirurgisk fjernelse (udstansning) af ar, kan komplikationer stadig opstå. Se oversigt over mulige bivirkninger og komplikationer nedenfor.
Ubehag i huden
Svie eller smerte i huden er almindeligt efter behandlingen. Derfor kan det være en fordel, hvis du allerede inden din operation har købt smertestillende tabletter, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem efter operationen.
Medicinen må indtages i henhold til anbefalede dosering og fås i håndkøb på apoteket.
Blødning og blå mærker i huden
Blå mærker i huden kan forekomme og forsvinder almindeligvis indenfor nogle dage efter behandlingen.
Undertiden kan der også komme gennemsivning af plasteret, så det kan blive nødvendigt at skifte plasteret. Sov derfor gerne med et gammelt hovedpudebetræk og lagen det første døgns tid.
Infektion
Betændelse i operationsarret hænder i sjældne tilfælde. Det viser sig typisk nogle dage efter operationen.
Symptomerne er, at operationsarret bliver tiltagende ømt, rødt og varmt. Skulle der opstå infektionstegn, er det vigtigt, at du tager kontakt til os (eller vagtlæge), så vi har mulighed for at tilse såret og iværksætte behandling.
Midlertidig mørkfarvning af operationsarret
Midlertidig farveforskel (pigmentforandringer) i arret kan forekomme. For at undgå dette anbefales brug af solfaktor 50+ over arret eller tildækning af arret ved ophold i solen i op til 1 år.
Ar dannelse
Efter en operation kommer der altid et operationsar, som kan være mere eller mindre synligt. Målet er selvfølgelig, at operationsarret skal blive mindre synligt end det oprindelige dybe akne ar før operationen. Som hovedregel går det godt, men i sjældne tilfælde kan operationsarret blive tykt, bredt eller forhøjet.
Videnskabelige undersøgelser viser, at operationsarret bliver pænere ved supplerende behandling med fraktioneret CO2 laser. Derfor anbefaler vi, at operationsarret behandles 1-2 gange med fraktioneret CO2 laser efter operationen.
Første laserbehandling kan fx foretages i forbindelse med at trådene skal fjernes. Læs mere om laserbehandling af operationsar her.
I sjældne tilfælde kan trådene springe op, så operationsarret kommer til at gabe. Det forebygges ved at lade “englehud” (Micropore) plaster sidde henover operationsarret indtil, at trådene skal fjernes samt 3-6 mdr. efter operationen. Skift kun plasteret under rindende vand eller hvis plasteret er blevet gennemsivet.
Nerveskade
Nerveskade er en meget sjælden komplikation til kirurgisk fjernelse af akne ar. Det viser sig ved, at der kommer føleforstyrrelse i og omkring operationsarret. Som regel genvindes følesansen helt eller delvist i løbet af nogle måneder.
Tidsbestilling
Du kan nu bestille tid til konsultation online, når det passer dig.
Information
Priser for akne ar
Konsultationer
Tillægsydelser ifbm. konsultation
Laserbehandling
Bedøvelse: Lokal
Bedøvelse: Lokal
Bedøvelse: Lokal
TCA cross
Bedøvelse: Ingen
Bedøvelse: ingen
Bedøvelse: ingen
Kirurgisk fjernelse af ar
Bedøvelse: Lokal
Bedøvelse: Lokal
Bedøvelse: Lokal
Subcision
Bedøvelse: Lokal
Bedøvelse: Lokal
Bedøvelse: Lokal
Bedøvelse: Lokal
Alle priser er vejledende og kan variere alt afhængigt af dine ønsker for behandlingen, valg af materiale og behandlingens kompleksitet. Den endelige pris besluttes af den speciallæge, sygeplejerske eller anden behandler, som forestår din forundersøgelse.

Brug for hjælp?
Telefon +45 81 90 49 10.
20+
års erfaring
10
Erfarne læger
4,9
stjerner fra anmeldelser
+20
års erfaring
9
Specialister
anmeldelser
Læs hvad andre patienter, siger om deres oplevelse med Alba Privathospital
Dine muligheder

Er du offentlig patient?
Overstiger ventetiden 30 dage på det offentlige sygehus, kan du frit vælge at kontakte Alba Privathospital.

Er du forsikringspatient?
Har du en personlig sundhedsforsikring har du ofte mulighed for at booke tid hos os.

Er du egenbetaler?
Som egenbetaler kan du altid kontakte Alba Privathospital, når du har brug for en hurtig afklaring.






