De fire typer rosacea: Sådan adskiller de sig 

Rosacea er ofte mere kompleks end den rødme i huden, mange forbinder med hudsygdommen. Tilstanden kan nemlig optræde i flere varianter – med forskellige symptomer og behandlingsbehov. Her får du et overblik over det, man i klinisk sprog betegner som de fire subtyper. 

Mange opdager først rosacea som en uforklarlig rødme på kinder eller næse. Måske blusser huden op efter et glas vin, en løbetur eller et langt, varmt bad, men rødmen aftager ikke helt, som den plejer. Andre oplever pludselig bumselignende udbrud i voksenlivet eller en tør, sviende fornemmelse i øjnene. Det kan altsammen være tegn på forskellige former for rosacea. 

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvilken slags rosacea, der er tale om? 

Netop fordi rosacea kan vise sig forskelligt, er det vigtigt at få afklaret hvilken – eller hvilke – typer, der er tale om. Rosacea behandles nemlig ikke ens: Det, der hjælper mod knopret, rød hud, virker ikke nødvendigvis mod enkeltstående rødme, ganske som symptomer i øjnene kræver deres behandlingstilgang. 

Når varianten af rosacea er identificeret, kan behandlingen bedre målrettes, hudplejen justeres og kommende udbrud (såkaldte “flare-ups”) forebygges.

Hvad er rosacea (voksen akne) – Symptomer og behandling

Så hvad er forskellen på de fire subtyper af rosacea? 

Rosacea opdeles typisk i fire kliniske sub-typer, som hver især har forskellige symptomer og udviklingsmønstre. Nogle patienter oplever kun tegn på en af varianterne, mens andre kan have overlap mellem flere: 

Type 1: Erythematotelangiektatisk rosacea – den klassiske rødme

Denne sub-type kaldes også ETR. Det er den mest udbredte form for rosacea, og forveksles ofte med sart hud. Ved ETR opstår en vedvarende rødme, især centralt i ansigtet, og med tiden bliver små blodkar synlige, ligesom huden let reagerer på temperatur, hudpleje eller berøring.

Typiske symptomer: 

  • Vedvarende rødme på kinder, næse, hage og pande
  • Synlige blodkar (karsprængninger)
  • Tør, sart hud 
  • En let prikkende og/eller varm fornemmelse 

Læs mere om Rosacea her.

Type 2: Papulopustuløs rosacea – bumser og knopret hud

Papulopustuløs rosacea kan minde om voksenakne, men adskiller sig ved, at der ikke forekommer hudorme. Udbruddene kommer typisk i perioder, og bliver tit forvekslet med akne. Da aknebehandling i værste fald kan forværre tilstanden, er en korrekt diagnose og rette rosacea-behandling dog afgørende. 

Typiske symptomer: 

  • Røde, hævede knopper og små bumser (uden hudorme)
  • Periodisk rødme og irritation

Type 3: Phymatøs rosacea – fortykkelse af huden

Phymatøs rosacea opstår typisk efter længerevarende rosacea, og kan ramme hage, pande eller ører, men ses oftest på næsen (rhinophyma). Især hos mænd kan talgkirtlerne vokse, så næsen bliver gradvist forstørret og ujævn (i folkemunde også kendt som kartoffelnæse eller portvinsnæse). 

Typiske symptomer: 

  • Fortykket, ujævn hud (i visse tilfælde skællende)
  • Forstørrede porer og øget vækst af talgkirtler
  • Overvækst af bindevæv (kan give huden et knudret, bølgende udseende) 
  • I nogle tilfælde følger også kronisk rødme, hævelse eller små, pusfyldte knopper

Tilstanden er forholdsvis sjælden, men tidlig behandling kan begrænse udviklingen. Eksisterende fortykkelse af huden på næsen kan behandles med laser og kirurgi, så næsens form og proportioner i vid udstrækning genskabes.

Type 4: Okulær rosacea – påvirker øjnene

Omkring halvdelen af de personer, der får rosacea, oplever også, at øjnene og/eller området omkring bliver påvirket, hvilket betegnes som okulær rosacea. 

Typiske symptomer:  

  • Røde, irriterede eller tørre øjne
  • Følelse af grus i øjnene
  • Hævede øjenlåg eller irritation 

Læs mere om rosacea, symptomer og behandling her

Behandling af rosacea

Almindeligvis kan den rette behandling hjælpe med at begrænse den rødme, inflammation og unødigt ubehag, rosacea forårsager, hvad enten det er i huden eller i og omkring øjnene. Samtidig kan en tidlig indsats minimere risikoen for ardannelse, ligesom en rettidig behandlingsindsats kan forebygge eller reducere den fortykkelse af huden, som opstår ved den noget mere sjældne tilstand phymatøs rosacea. 

Derfor kan en hudlæge hjælpe 

For at få en korrekt diagnose og få afklaret, hvilken type rosacea, du har – og ikke mindst hvilken behandling, der er mest hensigtsmæssig i netop dit tilfælde – bør du konsultere en hudlæge. 

Udover selve diagnosen kan hudlægen hjælpe dig med at identificere de triggere, der udløser flare-ups, iværksætte en finjusteret medicinsk behandling, anbefale hudplejeprodukter og i det hele taget hjælpe med at forebygge nye udbrud og holde din rosacea under kontrol. 

Så bestil tid, hvis du oplever: 

  • Vedvarende rødme eller karsprængninger 
  • Hyppige flare-ups eller dybe bumser
  • Fortykkelse af huden (næse såvel som andre steder i ansigtet)
  • Langvarig eller tilbagevendende irritation af området omkring øjnene
  • Symptomerne vender tilbage igen og igen

Hvis du allerede ved, at du har rosacea, men er i tvivl om, hvilken type der er tale om, kan en hudlæge selvfølgelig også hjælpe med afklaring og behandling. 

ALBA Privathospital – tryghed, ekspertise og målrettet behandling

Vores team af erfarne speciallæger står altid klar til at hjælpe dig med at genoprette hudens balance – systematisk, skånsomt og effektivt. Hos os kan du se frem til skræddersyet rådgivning og behandling, der tager udgangspunkt i netop din hud og dine behov.

Vi er desuden eksperter i laserbehandling og kan med CO2-laser også mindske rødme og eksisterende ar, så huden fremstår mere glat og ensartet, ligesom vi kan udjævne buler og genoprette næsen naturlige konturer forårsaget af phymatøs rosacea. 

Hudlæge | Uden ventetid på Alba Privathospital | Book her

Det kan du selv gøre for at mindske rosacea

Uanset hvilken rosacea-type, du har, kan en række grundlæggende råd også hjælpe med at minimere symptomer og reducere risikoen for flare-ups: 

  • Undgå triggere: Bl.a. kan sol, varme, stærk mad, alkohol og stress forværre rødme og udbrud.
  • Aldrig klemme eller pille bumser og knopper: Udover øget risiko for inflammation, øger det også risikoen for ardannelse.
  • Anvend skånsom hudpleje: Brug milde renseprodukter, ikke-komedogene cremer og undgå overeksfoliering.
  • Husk solbeskyttelse: Brug SPF 30+ hver dag (gerne let, oliefri formular). 
  • Vær opmærksom på øjnene: Reducér brugen af kontaktlinser og undgå øjenmakeup, hvis du oplever irritation i eller omkring øjnene. 

Følg din behandlingsplan: Følg generelt instruktioner og anbefalinger fra din speciallæge.

Spørgsmål & Svar

Aarhus

Norddigesvej 4, 1. sal
8240 Risskov (Aarhus)

København

Vordingborggade 18, 3.th
2100 København (Østerbro)

Nørresundby (Ålborg)

Lille Borgergade 21, st
9400 Nørresundby (Ålborg)

Odense

Kongensgade 38, 2. th
5000 Odense C

Mød vores erfarne specialister, der står klar til at hjælpe dig med din udfordring

Læge Tanja Todberg smiler ved Alba Privathospital, specialist i hud- og kønssygdomme, med sort overdel og professionelt roligt udtryk

Tanja Todberg

Læge med specialisering inden for hud- og kønssygdomme, Ph.D., København

Portræt af Ulrik Knap, hudlæge ved Alba Privathospital. Manden har kort brunt hår, bærer hvid lægefrakke og har et venligt udtryk tæt på kameraet.

Ulrik Knap

Hudlæge, Speciallæge, Risskov (Århus), Nørresundby & København

Læs hvad andre patienter siger om deres oplevelse hos Alba Privathospital