Behandling med
Restylane Skinbooster

Med alderen reduceres hudens naturlige evne til at producere hyaluronsyre, som er et stort molekyle i huden, der holder huden fugtet. Resultatet er, at huden lettere tørrer ud og mister sin udstråling og glød. Det kan vi heldigvis afhjælpe med Restylane Skinbooster, som indeholder og dermed genopretter hudens indhold af hyaluronsyre.

På Alba Privathospital kalder vi også Restylane Skinbooster for foryngelseskuren

Med en Skinbooster foryngelseskur kan du med andre ord forvente, at hudens kvalitet og struktur forbedres, fine linjer reduceres og at huden bliver smidigere, blødere og mere ungdommelig.

Er du klar til at gå verden i møde med en smukkere udstråling – året rundt?

Bestil tid allerede i dag hos en af vores erfarne speciallæger eller kosmetiske sygeplejersker og få professionelle øjne på din hud.

En Skinbooster behandling er til dig, der ønsker at:

  • booste din hud og få flottere udstråling
  • forbedre hudens glød
  • blødgøre huden 
  • gøre huden mere smidig
  • udglatte fine linjer og rynker

Restylane Skinbooster kur – Hvad er det?

En Restylane Skinbooster kur består af 3 x behandlinger med 3-4 ugers interval mellem hver behandling.

Behandlingen består af en sukkerholdig gel, der indeholder 2% stabiliseret Hyaluronsyre og 98% vand. Hyaluronsyre er et af de vigtigste sukkerstoffer i huden, som trækker væske til sig. Sukkerstoffet er derfor med til at holde huden blød og smidig og sikrer, at huden ikke tørrer ud.

Områder der kan behandles

Skinbooster kan bl.a. anvendes til: 

  • fine linjer på kinderne 
  • omkring munden
  • læber (tilføres fugt uden at give fylde)
  • fine linjer omkring øjnene 
  • øreflipper
  • panderynker 
  • kreppet hud på hals & bryst 
  • håndrygge

Dit behandlingsforløb med Restylane Skinbooster

Et Restylane Skinbooster forløb genopbygger gradvist hudens vandindhold. Det bedste resultat opnår du med foryngelseskuren, som indeholder 3 x Skinbooster behandlinger med 3-4 ugers interval.

Du vil allerede efter første behandling opleve en lille forbedring, men det endelige resultat opnår du efter 3. behandling, hvor huden føles blødere og mere smidig samtidig med, at fine linjer og rynker er reduceret. 

Herefter anbefaler vi, at du holder resultatet ved lige med en Skinbooster behandling hver 4.-6. måned for at sikre, at huden forbliver fugtet og bevarer sin flotte glød både sommer og vinter.

Selve behandlingen foregår ved at injicere små mængder hyaluronsyre ind i den øverste del af huden for at genetablere hudens naturlige vandindhold. Behandlingen udføres efter påført bedøvecreme og med en meget tynd nål, hvormed behandlingen tolereres af de fleste.

Før / Efter billeder

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvad der kan opnås med en Restylane Skinbooster kur.

Skinbooster Foryngelseskur