Mulige bivirkninger ved behandling med fraktioneret CO2 laser
Mulige bivirkninger
Selv om risikoen for bivirkninger er meget lille i forbindelse med laserbehandling, kan komplikationer stadig opstå. Se oversigt over mulige bivirkninger og komplikationer nedenfor.
Rødme og aftryk efter laseren
En let øget hudrødme i det behandlede område er normalt i den første tid. Undertiden ses også små prikker i det behandlede område. Det er aftryk efter laseren, hvor huden er opvarmet.
Du skal ikke være urolig for, at aftrykket ikke forsvinder igen. Det gør det, men det kan tage nogle uger og – i få tilfælde – op til et par måneder før prikkerne forsvinder helt igen. I mellemtiden kan du nemt kamuflere aftrykket med make-up.
Synlig overgang til ubehandlet hud
Der kan blive en synlig overgang mellem den nye hud og den ikke-behandlede hud. Afgrænsningen søges altid lagt på steder, hvor overgangen bliver mindst synlig, såsom lige under kæberanden eller svarende til hudens naturlige furer.
Den nye hud vil typisk være finere og lysere end ikke-behandlet hud. Evt. rynker vil også være reduceret i det behandlede område.
Let aktivitet i bumser
Der er en lille risiko for efter behandling med fraktioneret CO2 laser i ansigtet, at akne kortvarigt kan blusse op i helingsfasen. Skulle det ske, skal du tage kontakt til os, så relevant behandling kan iværksættes.
Infektion
Betændelse i huden kan forekomme både med bakterier og virus. Dette er en sjælden komplikation, som forekommer i under 1%.
For at forebygge infektion i huden er det vigtigt, at du følger den vejledning, som du får fra os i forbindelse med din behandling.
Du finder mere information om forløbet efter behandling med fraktioneret CO2 laser her.
Behandling med fraktioneret CO2 laser omkring munden kan aktivere forkølelsessår. Har du tidligere haft forkølelsessår, er det derfor vigtigt, at du tager en 10 dages kur med et virus-dæmpende lægemiddel i forbindelse med din laserbehandling.
Lægemidlet får du udskrevet enten af din egen læge eller af den speciallæge, som behandler dig, og skal påbegyndes dagen før eller senest på dagen for din laserbehandling.
Følsomhed overfor sollys
I de første måneder efter din laserbehandling er huden mere følsom overfor sollys end vanligt og danner lettere pigment. Det er derfor vigtigt, at du anvender solcreme med høj solfaktor (SPF +50) flere gange dagligt og passer på solen i de første 3 måneder efter din behandling.
Tab af pigmentering
I meget sjældne tilfælde (under 0,01%) kan huden blive lysere i det behandlede område end før behandlingen. Det betyder, at huden ikke kan blive helt så brun i området som før.
Tidsbestilling
Du kan nu bestille tid til konsultation online, når det passer dig.
Information
Priser for fraktioneret CO2 laser
Konsultationer
Tillægsydelser ifbm. konsultation
Behandling af ansigt
Bedøvelse: Lokal
Prisen tillægges konsultationsydelsen
Bedøvelse: Lokal
Prisen tillægges konsultationsydelsen
Bedøvelse: Lokal
Prisen tillægges konsultationsydelsen
Alle priser er vejledende og kan variere alt afhængigt af dine ønsker for behandlingen, valg af materiale og behandlingens kompleksitet. Den endelige pris besluttes af den speciallæge, sygeplejerske eller anden behandler, som forestår din forundersøgelse.

Brug for hjælp?
Telefon +45 81 90 49 10.
20+
års erfaring
9
Erfarne læger
4,9
stjerner fra anmeldelser
+20
års erfaring
9
Specialister
anmeldelser
Læs hvad andre patienter, siger om deres oplevelse med Alba Privathospital
Dine muligheder

Er du offentlig patient?
Overstiger ventetiden 30 dage på det offentlige sygehus, kan du frit vælge at kontakte Alba Privathospital.

Er du forsikringspatient?
Har du en personlig sundhedsforsikring har du ofte mulighed for at booke tid hos os.

Er du egenbetaler?
Som egenbetaler kan du altid kontakte Alba Privathospital, når du har brug for en hurtig afklaring.






