Hudsygdomme
Thomas Kring er speciallæge i hudsygdomme, uddannet ved hudafdelingerne på Bispebjerg og Gentofte Hospital. Thomas har særlig ekspertise inden for diagnostik og behandling af hudkræft, samt avancerede dermatologiske laserbehandlinger. Thomas brænder for det gode patientforløb og for den brede dermatologi, herunder psoriasis, acne, rosacea, eksem, nældefeber, kløe, hårtab mm. Som patient bliver man set og hørt som menneske, og ikke kun en sygdom der skal behandles.
Han har siden 2017 været fast foredragsholder for Psoriasisforeningen, og holder flere gange årligt foredrag i hele landet, herunder også for kommende hudlæger under uddannelse.
Han er medlem af Efteruddannelsesudvalget, et nationalt udvalg bestående af 7 danske hudlæger, som har til formål at holde landets hudlæger ajour med den nyeste viden inden for behandling af hudsygdomme. Derudover er Thomas også medlem af Det Dermato-kirurgiske udvalg, som har til formål at uddanne danske hudlæger i hudkirurgi samt andre dermatologiske procedurer.
Uddannelse
- 2025: Speciallæge i hudsygdomme på speciallæge laserklinik
- 2024: Speciallæge i hudsygdomme, Gentofte hospital
- 2020-24: Speciallægeuddannelse i hudsygdomme
- 2018-19: Sårafdelingen, dermatologisk afdeling Bispebjerg
- 2017-18: Introduktionsstilling, dermatologisk afdeling Bispebjerg
- 2017: Allergicenteret, dermatologisk afdeling Odense
- 2015-16: Børneafdelingen Hillerød, Medicinsk afdeling Herlev, Almen praksis
- 2015: Læge, Cand.Med., Københavns Universitet
- 2013: Lægevikar og forskningsassistent, mave-tarmkirurgisk afdeling Hvidovre
Særlige kompetencer & interesseområder
- Hudsygdomme i bred forstand, men især psoriasis, eksem, nældefeber, hårtab og acne
- Hudkræft og kirurgi
- Laserbehandling
- Sårbehandling
Videnskab & Undervisning
- Forfatter til flere publicerede artikler vedr. diagnostik af cancer samt behandling af psoriasis
- Hovedforfatter til følgende guidelines:
”Simpel excision”, ”Tangentiel excision” og ”Lokalanæstesi, nerveblokade i ansigtet” DDS, Dermatokirurgisk udvalg.
”Instruks for botoxinjektion til behandling af palmar hyperhidrose, inkl. Anlæggelse af håndledsblokade” Dermatologisk afdeling, Bispebjerg. - Hovedforfatter til engelsksproget patientinformationsmateriale vedr: Syfilis, HIV, herpes genitalis, kondylomer, molluscom contagiosum, klamydia, gonoré, lichen planus mm.
- Fast foredragsholder for psoriasisforeningen siden 2017
- Underviser i anatomi og fysiologi ved instruktørskolen
Tillidshverv
- 2018-2022: Bestyrelsesmedlem i Foreningen af yngre dermatologer
- 2018-2020: Tillidsrepræsentant for yngre hudlæger på Bispebjerg Hospital
- 2010-12: Bestyrelsesmedlem i Foreningen af danske lægestuderende










